Forleden holdt jeg forældrearrangement i Læsesmart. Aftenen handlede om ordblindhed. Der var mødt en del forældre op, og fælles for dem alle var frustrationen over den utilstrækkelige hjælp, som de oplever at deres børn får i skolen.
Jeg er i tvivl om, hvor jeg skal stille mig i det her. På den ene side anerkender jeg behovet for hjælp til ordblindheden. På den anden side kender jeg skolernes virkelighed. Der er mange børn i skolerne, der har brug for hjælp til mange forskellige udfordringer, og det er umuligt for skolerne at gøre det optimalt for alle. Hvor meget kan man kræve at skolen byder ind med?
Man kan drage en parallel til debatten om, hvorvidt man skal have gratis tandlægehjælp eller hjælp til skønhedsoperationer, eller om det er noget man selv skal betale for. Er det rimeligt at forældre selv skal betale for ekstra hjælp til deres barn, eller skal det være en selvfølge at det er gratis? Hvor meget gratis hjælp kan skolerne yde og hvor meget kan ligge hos forældrene? Det giver ulighed i vores samfund, hvis ikke alle får den samme hjælp.
Iflg. Lov om Social Service skal man med et handicap kunne få hjælpemidler, der sætter en i stand til at gøre det samme som alle andre. De ordblinde børn i skolerne får også hjælpemidlerne, men det alene ikke tilstrækkeligt til at kompensere for ordblindheden. Der skal særlig undervisning til, og hvordan får man den, hvis skolen ikke har hænder, timer og penge til det?
For nogle familiers vedkommende kan jeg også høre, at der er stor forskel på, hvornår skolen synes de har ydet nok, og så det uopfyldte behov som forældrene ser hos deres børn.
Folkeskolen er meget udskældt i de her år. Til arrangementet forleden, kunne jeg høre at det ikke kun er folkeskolerne, der har problemet omkring de ordblinde børns utilstrækkelige støtte. Det gælder også for privatskolerne.
Jeg synes det er en vanskelig problemstilling og kan godt være splittet mellem idealet om at alle skal have ret til gratis hjælp, og det at nogle forældre kan og vil betale for privat undervisning af deres barn hos mig og andre private aktører. Omvendt: hvis jeg kan hjælpe nogen her i Læsesmart, kan der måske frigøres ressourcer til andre børn i skolerne?
Nu har jeg i hvert fald startet det her op, for at forsøge at hjælpe så mange som muligt og for at leve af et arbejde, som jeg finder helt utroligt meningsfyldt.
Jeg har indtryk af at rigtig mange lærere mangler viden, tid og overskud til at håndtere ordblindheden, og til at lave ordblindevenlig undervisning.
Jeg kunne ønske mig at rigtig mange skoler ville benytte sig mere af den viden, som bl.a. læsevejledere kan bidrage med, og prioritere tiden til at inkorporere nye tiltag, bl. a. via co-teaching. Her kan man rykke rigtig meget med relativt få midler.
Man kan gøre rigtig meget med ret få didaktiske og pædagogiske greb. Men skolernes ledelse skal prioritere at give medarbejderne muligheden for at implementere dem.
Og så skal der arbejdes på at skolernes rutiner ikke bliver afhængige af enkelte ansattes tilstedeværelse. De ordblinde elever skal også kunne få hjælp, hvis læsevejlederen er på barsel. Derfor skal den nødvendige viden deles!
