Når man er forældre til et barn med ordblindhed, kan der opstå mange tanker om de problemstillinger, man oplever.
I mine år som læsevejleder har jeg siddet over for forældre, når jeg skulle fortælle dem at jeg havde testet deres barn, og at barnet var ordblindt. Reaktionerne fra forældrene har været meget forskellige. Mange har sagt: “Nå, er det derfor!?. Jeg troede, han var doven”.
Andre har reageret med lettelse, fordi de har fået en forklaring på de vanskeligheder, som de har iagttaget længe.
Nogle er blevet meget bevægede, fordi de genkender problemerne fra sig selv – og bliver bevægede over at deres barn kan få en hjælp, som de ikke selv fik, da de var børn.
Hvad kan man så gøre som forældre til et barn med ordblindhed? Hvordan støtter man bedst sit barn?
Set fra mit perspektiv, er det vigtigste, at man støtter barnet i en erkendelse af at ordblindheden er et – ærgerligt – vilkår, som man skal arbejde med at håndtere. Og hvordan gør man det?
Start med at søge viden. Der er gode Facebookgrupper om ordblindhed, for både forældre og unge.
Kontakt udbyderne af de hjælpemidler, som dit barn får i skolen. De holder ofte kurser for forældre, så du kan blive klædt på til at hjælpe dit barn.
Giv dit barn gode læseoplevelser. Lyt til bøger sammen på Nota, så dit barn får følelsen af fællesskab omkring læsning. Tal, tegn og skriv sammen om det læste, og lav en hyggestund ud af det.
Leg med indtalingsværktøjer på telefon og computer – se, hvem der kan lave de sjoveste fejl!
Læs sammen i bøger, som barnet magter. Gå på jagt i bøgerne efter de sværeste ord, de letteste ord, de underligste vokaler, som lyder helt anderledes, end man regner med.
Du skal ikke blive dit barns lærer – men et forbillede. Giv et kram, når det er svært, og hjælp så barnet “op på hesten” igen.
