Undervisningen
Børnene kan godt lide, når de selv er med til at prioritere opgaverne, og holde styr på dagens program.
Barnet kommer i Læsesmart, når det passer ind i jeres hverdag. Det kan være en eller to lektioner pr. gang. Jeg laver også heldagskurser og ugekurser.
Først gennemgår vi dagens program.
Så går vi i gang. Hver lektion består ef flere elementer, så det ikke bliver kedeligt undervejs.
Vi bruger undervisningsbøger, spil, lege og computer.
Barnet og jeg er løbende i dialog om undervisningens form og indhold, så jeg er sikker på at barnet lærer mest muligt.
Hvor kan jeg være imens?
Hvis du som forælder har brug for et sted at vente eller arbejde, kan du opholde dig i mit ekstra rum, lige ved siden af undervisningslokalet. Der er kaffe på kanden.
Min læseundervisning er tilrettelagt med afsæt i evidensbaseret viden om ordblindhed og læsevanskeligheder.
At lære at læse er krævende for det ordblinde barn. Derfor skifter vi I løbet af lektionen mellem forskellige typer af aktiviteter, så undervisningen ikke bliver udtrættende.
Vi arbejder både i fysiske materialer, med pc og med spil og bevægelse.
Jeg anvender gennemprøvede materialer, som er udviklet til elever med læsevanskeligheder og ordblindhed.
Undervisningen sigter mod at gøre eleverne så selvhjulpne som muligt, så de ved, hvad de skal gøre, når de sidder i undervisningen i skolen.
Derfor arbejder vi løbende med strategier for, hvordan man kommer i gang med sit skolearbejde, og træner de forskellige trin i læse- og skriveopgaver, så eleverne bliver fortrolige med dem på egen hånd.
Dette kan bidrage til at eleven undgår at sidde og føle sig hægtet af i klassen, når der skal arbejdes med læse- og skriveopgaver.
Vi øver os også i at bruge hjælpemidler, så de virker, som de skal, når de skal bruges til at læse og skrive tekster i skolen.
Sådan foregår et forløb
I kontakter mig og fortæller kort om udfordringen
Vi holder et gratis formøde
Vi aftaler det praktiske
Jeg tester barnets læseniveau og udfordringer
Vi går i gang med at arbejde målrettet med udfordringerne
Vi evaluerer – evt. sammen med skolen
I får elevplanen
Prisen? Klik her og scroll til bunden
Vores dreng kommer hver uge hos Læsesmart.
Han har et stort udbytte af Charlottes undervisning.
Charlotte har været en stor hjælp for min søn til at kunne have nemmere ved Dansk og forstå sin ordblindhed.
Charlotte har hjulpet mine børn med at få deres motivation tilbage i dansk. Hun fanger dem på deres niveau. De er meget glade for at komme hos hende og henter 2 glade børn hver gang.
Jeg er forælder til et barn med læsevanskeligheder og er derfor i løbende dialog med Charlotte. Hun er en eminent sparringspartner, fordi hun forstår sig på både de primære og sekundære vanskeligheder ift. ordblindhed.